Nogle gange går ting bare op i “hat og briller”. Jeg tror vi trænger gevaldigt til at se nærmere på dette. Lad os få det vendt til noget seriøst (og faktisk ret vigtigt og tankevækkende). Jeg vil gerne invitere indenfor til jobmarkedet. I dagens samfund er pace (hastighed) og højt satte “status og karaktermæssige/uddannelsesmæssige forventningskrav”, desværre ved at komme forud for alt andet. Det er faktisk ved at blive altoverskyggende. Det hele – og ordentlige/almindelige menneske (som ikke lige opnåede de allerbedste papirer, eller stod med andre udfordringer) – sorteres alt for ofte fra, dette lang tid før den reelle udvælgelsesproces rent faktisk sættes i gang. Nogle tager hatten på før brillerne (for det skal jo se smart ud), jeg vælger at tage brillerne på før hatten (idet jeg anser et “klarsyn” som det allervigtigste).
Nå, hvad mener jeg så med beskrevne?. Verden bliver kun den bedst mulige (med de bedste løsninger), hvis vi forstår at “sidestille”/kombinere disse to ting = kravspecifikationerne med DET HELE MENNESKE. I mine tidligere jobs (som chef for rigtig mange mennesker), valgte jeg altid DET HELE (ordentlige) MENNESKE først. Selvfølgelig skulle de faglige kvalifikationer ikke være “håbløse”, men MENNESKET gik altid forud for alt andet. Når ORDENTLIGHED (indeholdende den rette dosis af ETIK & MORAL) viser sig passende, så er der en chance for at man har ramt plet. Derfra kan man så – til enhver tid – videreudvikle et sådant menneske henimod “den komplette (og virksomme) pakke”. Der er for mange “menneskenitter”, som via deres “glanspapirer” opnår positioner de aldrig skulle have haft. Jeg har altid sagt: “Folk uden empati, har ikke min sympati”. Folk uden empati (omfavnelse og rette menneskekundskaber) hører i mit univers ikke hjemme på ledelsesgangene. Det er skræmmende og ubegribeligt, når tomme magtliderlige typer opnår ledelsesret. Vi må kunne gøre det bedre, vi må da kunne bruge vores sunde fornuft.
Hvad kan man så gøre ved dette?. Jeg er tilhænger af en “trykprøve”, hvor kandidater(ne) – til de fleste jobs – evalueres dybere på både de bløde, som hårde faktorer. Som en “overbygning” kunne der sammensættes en hjemmeopgave, hvor disse fælleselementer aftestes passende til virksomhedens “Code of Conduct” (den beskrevne gode praksis og ansvarlighed). Er der så ubalance, undgår man at foretage en fejlansættelse. Det ville som minimum være rart at udvise denne praksis når det handler om ledelsesansvar. Slutteligt ville det være rart, om man på de højere læreanstalter fik programsat en “Master i Menneskekundskab”. Noget som alle iøvrigt kunne have gavn af. Dette kunne kombineres med intelligent brug af “Enneagrammet”, således at de enkelte mennesketyper ikke fejlplaceres.
Så; når der skal udvælges – tak brillerne på, se klart og find den rette. Hils derpå velkommen ved at løfte let på hatten og byde hjerteligt indenfor. Det er den rette vej. Det er “branding”; ledelsesbranding. Det er fremgangsmåden. Gør det igen og igen. Således opstår “den harmoniske verden”, en verden hvor der akkumuleres produktivitet, en verden man virkelig har lyst til at hænge sin hat på.