For at kunne blive en god leder skal man først ”lære sig selv at kende”. Det kræver en stor portion ærlighed. Er man ikke det over for sig selv, overlever man i længden ikke som leder.
En leder positioneres af sig selv og sine omgivelser. Ofte ser man noget forskelligt, men på de væsentligste parametre skal man helst være tæt på hinanden. Her spiller troværdighed også en stor rolle. Alle skal udleve deres værdier. Det handler om ”give and take”. Kan man smelte alt det bedste sammen, opstår maksimal situationen, og helheden kan sejre.
Lad os se på ledelsestrin/typer. Til sådanne ”grupperinger” er der et hav af holdninger. Mine ledelses-trin/typer er ret simple:
Niveau-1: Her placeres den leder, som ”bare” er leder på grund af titlen. Jeg kalder en sådan leder for ”det døde visitkort”. Lederen, som ingen ser og mærker!
Niveau-2: Her placeres den leder, som har gode forhold til sine omgivelser. Her er det hele ”blidt og rart”. Tingene udvikler sig ”bare” i takt med, at tingene sker.
Niveau-3: Her placeres den leder, som er yderst produktiv/skabende. Det er den type leder, som er målrettet og vil fremad.
Niveau-4: Her placeres den leder, som er særdeles aktiv og i stand til at få de fleste med sig. ”Motivations-skiltet” findes – og blinker – overalt. Et dynamisk miljø. Her går folket med, og loyalitet betvivles ikke.
Niveau-5: Her placeres den leder, som er knivskarp og anderledes. Her kvæles de almene standarder. Denne type er særdeles synlig og altid i ”frontline”. En leder, der på en og samme tid får tingene gjort, og får folket 100% med. Denne leder formår også at udvikle alt og alle. Her sker der noget. Her vælter det ud med nye metoder og metodikker. Her overraskes man gang på gang positivt. Lederen her er en ren vinder, og hvem følger ikke gerne en vinder.
Uanset hvilke typer vi møder støder på, underlægges, etc., er der nogle grund ting som bør ”hvile” på enhver:
· At man er i stand til at give plads til andre (herunder god opførsel)
· At man er etisk i enhver henseende (fair behandling)
· At man er modtagelig (også når det er vanskeligt)
· At man er lyttende (selv når det ikke er så vigtigt, lig med at kunne give plads)
· At man er fleksibel (at kunne se tingene fra alle vinkler)
Der er også nogle ”trin” på ovennævnte. Selve ”situationen” kan godt kræve, at man griber tingene lidt anderledes an, men det er jo også her, den dygtige leder er i stand til at positionere sig rigtigt samt blive forstået rigtigt.
Jeg håber du kan finde dig selv (og/eller din leder) i alt dette. Hvis ikke, er der noget helt galt. Dette er ikke alene-løsningen på ledelses positionering, men det er en invitation til at kunne grave endnu dybere – du bliver kun klogere af det. Husk: Det er ikke lederens position, som gør lederen til en god leder det er derimod persons evne til positionering.